"God kvalitet til tiden"
Nordic Entreprise (N.B.) har lavet 50m2 tilbygning hvor de har udført det hele incl. udgravning, fundamenter, terrændæk, armering, isolering, membraner, muret ydervæg, gasbeton indvendigt, træspær, tagplader, gulv, lofter vinduer, døre, el, VVS, kloak etc. Jeg var bygherre og bygherrerådgiver og har selv lavet alle tegningerne, og det samarbejde vi havde var problemfrit. N.B. kom med gode forslag når de mente noget kunne gøres bedre end mit forslag, og omvendt indarbejdede de også de forslag jeg havde løbende. Tidsplanen blev overholdt og økonomisk landede vi præcist hvor vi havde aftalt. Alt i alt kan jeg kun anbefale N.B. i den form for arbejde de har ydet til mig.